C2C CC brugte unik tale-mulighed Bruxelles til at hejse flaget for klimatilpasning i projekter, der integreres på tværs. Det budskab blev taget godt imod i EU-parlamentet.

 Rolf Johnsen sammen med chef for LIFE programmet Jean-Claude Merciol og Tomasz Pietrusiak, projektleder på det polske LIFE IP Molopolska.

Rolf Johnsen sammen med chef for LIFE programmet Jean-Claude Merciol og Tomasz Pietrusiak, projektleder på det polske LIFE IP Molopolska.

Tværgående samarbejde er et afgørende element i succesfuld klimatilpasning. Det er arbejdet i C2C CC et lysende eksempel på, og derfor bør EU fortsætte og intensivere indsatsen i den retning. Sådan lød budskabet til politikere og beslutningstagere i EU-systemet, da Rolf Johnsen fra Region Midtjylland og C2C CC tirsdag besteg talerstolen i EU-parlamentet.  

Oplægget var en del af en workshop om LIFE programmet, der udgør en stor del af fundamentet under C2C CC, og der var således tale om en unik mulighed for at præsentere de første erfaringer fra C2C CC.

- C2C CC viser blandt andet værdien af, at integrere projekter på tværs i arbejdet med klimatilpasning. Den erfaring er det afgørende, at EU tager med videre i klimatilpasningsindsatsen, siger Rolf Johnsen.

Video om formidlings-arbejde

Udover i fællesskab og på tværs af grænser og fagligheder at udarbejde værktøjer til håndtering af klimaforandringernes konsekvenser, indeholder C2C CC også en vigtig formidlingsdel. Den handler blandt andet om at motivere – og aktivere – den unge generation til at beskæftige sig med løsninger på klimaudfordringen, og det kom også til udtryk i oplægget i parlamentet.

Rolf Johnsen viste således denne lille film om C2C CC's medvirken ved Ungeevent2017 tidligere i år.

C2C CC deltog i UngeEvent 2017

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

EU parlamentet