- Tværfaglig analyse af konkrete klimatilpasningsprojekter og implementering af overordnede klimatilpasningsstrategier i kommunerne (sociologisk, økonomisk, politologisk, geografisk, økologisk).
AU forskere har uddraget læring om lokal implementering, styring og planlægning, og undersøger, hvordan offentlige organisationer kan håndtere klimatilpasning som en tværgående udfordring.
- Analyse af tværkommunalt samarbejde omkring klimatilpasningsprojekter. AU har forsket i koordination horisontalt mellem kommuner og mellem kommuner og andre relevante aktører samt i opstrøms-nedstrømsproblematikker,
- Inddragelse af borgere, grundejere og aktører i lokale projekter.
AU forskere kan bidrage med viden om, hvilke værdier og opfattelser de forskellige aktører har, og man kan inddrage disse i konkrete projekter og være med til at ændre fx mind-set og engagere borgere i den lokale samfundsudvikling. Forskerne har viden om, hvordan man får borgere til selv at tage medansvar for klimatilpasning – også før de selv har oplevet første større skader.
- Integreret inddragelse af natur og biodiversitet i de blå-grønne løsninger.
AU forskere kan være med til at kortlægge potentialet for at projekter til klimatilpasning og regnvandshåndtering bidrager til skabelse af habitater for biodiversitet. Der er konkrete demonstrationsprojekter der viser, at vandhåndtering og biodiversitet kan gå hånd i hånd.
- Samfundsøkonomiske aspekter af klimatilpasning
AU forskere har stor viden om de samfundsøkonomiske aspekter af klimatilpasning, herunder viden om, betydningen i ændringer i arealanvendelse i det åbne land, hvordan de økonomiske analyser kan inddrages i beslutningsprocessen.
- Klimatilpasning og landbrug
AU forskere har stor ekspertise i mulighederne for klimatilpasning i landbrugserhvervet, herunder hvordan man inddrager erhvervet i løsninger til at håndtere vand i landskabet og problematikker relateret til nitratbelastningen af overfladevand og grundvand.
Kortlægning og forståelse af jordlags betydning for at få regnvand ledt væk.
AU kan bidrage med avancerede måleteknologier, som er udviklet af vores egne forskere. Der kan både kortlægges efter ældre tegldræn, og en egentlig kortlægning af jordens vekslen mellem ler og sand, hvilket igen kan omsættes til en model af vandets bevægelse i jorden. Dette er afgørende for de valg der skal træffes, når der skal vælges løsninger både i landbrugssammenhæng og andre klimatilpasningssammenhænge.
- Klimatilpasning og forurening fra lossepladser
AU forskere har ekspertise i kortlægning af lossepladsers udbredelse og detektion af udsivningsfaner med forureningsstoffer. Dette er med eget udviklet måleudstyr der kortlægger fra overfladen.
- Viden om nye og historiske klimahændelser påvirkning af mennesker og kulturarv.
AU forskere har viden om de menneskelige aspekter af klima-relaterede risici, både i nutiden og historisk. Forskningen kan bl.a. bruges til at fremme klima-turisme og i lokal vækstskabelse. Et eksempel er delprojekt C24 i Coast to Coast: Dette projekt har til formål at levere evidensbaserede baggrundsdata for de langsigtede relationer mellem menneskets anvendelse af landskabet i regionen fra forhistorisk tid til i dag. Den frembragte viden bliver brugt som baggrund for debat og handling i forhold til fremtidige forandringer langs kysterne, floder og søer.
- Viden om vandteknologiske løsninger
AU har oprettet et tværgående forskningscenter om vandteknologi, heriblandt teknologier der kan indgå som en del af klimaløsninger. Se mere på: http://watec.au.dk/
- Viden om klimakommunikation og læring
AU’s miljøsociologer og AU’s forskere i uddannelse har tilsammen stor viden om kommunikation om klimaændringer, og hvordan man laver uddannelsesmateriale om miljø, klima og bæredygtighed.
Chefkonsulent