Vand på marker
Fredag den 29. juni 2018 afholdte C2C CC en workshop med temaet "Vand på marker" på NAVITAS i Aarhus. Det var en rigtig fin dag med super gode indlæg bl.a. fra Stinna Susgaard Filsø og Rikke Krogshave Laursen fra SEGES, der fortalte om årsager og konsekvenser af at have vand stående på markerne. Morten Engholm Larsen fra Orbicon fortalte om en metode til kortlægning, som de og Envidan havde udviklet sammen i samarbejde med DANVA. Efterfølgende var der debat og der var enighed om, at bruge C2C CC projektet C15 i Hedensted til at afprøve nogle af de gode ideer, der kom op under debatten omkring håndtering af vand i det åbne land.