Jeg blev overført til afdelingschefstillingen i Kystdirektoratet sommeren 2014 fra en stilling som kontorchef i Naturstyrelsen (senere SVANA (jan. 2015) og Miljøstyrelsen (feb. 2017)), hvor jeg havde været i ca. 1½ år. Inden da havde jeg en længere karriere i Fødevarestyrelsen. Jeg er uddannet dyrlæge og en HD i offentlig virksomhedsøkonomi, og motiveres stærkt af at beskæftige mig med aktiviteter som ”flytter” noget, og har en samfundsmæssig betydning, senest med arbejdet omkring klimatilpasning og helhedsløsninger i Kystdirektoratet. 

C2C CC er en helt unik mulighed for at etablere et stærkt tværgående samarbejde mellem de aktører, der bidrager til at sætte klima højt på samfundets dagsorden. De resultater der kan opnås via dette samarbejde, vil kunne anvendes direkte, og giver en væsentlig merværdi for de involverede, men vil i høj grad også skabe et forbillede for andre, og tjene som inspiration for fremtidige projekter såvel her i DK som internationalt. Jeg er stolt af, at Kystdirektoratet får muligheden for bidrage til projektet med den viden og det netværk, som vi kan stille til rådighed, og hvor det er muligt og relevant at deltage med faglig sparring og input.

Billedet af at sprede initiativer til at etablere helhedsorienterede klimaløsninger som ringe i vandet, er en af de væsentlige grunde til, at Kystdirektoratet understøtter projektet.