Jeg har i gennem de sidste 7 år arbejdet med klimarelaterede opgaver. Ikke som hovedopgave men som en del af den portefølje af opgaver, som min funktion som afdelingsleder i en kommune afstedkommer. Lige for øjeblikket er det især vores projekter i C2C CC der fylder, hvor jeg er projektejer.

Målet i mit arbejde med klimaopgaver har været at få folk til at tænke i helheder og ikke isolerede løsninger, som kun lige løser problemet i det konkrete område. Her tænker jeg både på medarbejdere, men også i høj grad på borgerne. En sti i et område kan godt være en klimaløsning for nogen, mens den for andre er et motionselement.