• Tværfaglig analyse af konkrete klimatilpasningsprojekter og implementering af overordnede klimatilpasningsstrategier i kommunerne (sociologisk, økonomisk, politologisk, geografisk, økologisk).

AU forskere har uddraget læring om lokal implementering, styring og planlægning, og undersøger, hvordan offentlige organisationer kan håndtere klimatilpasning som en tværgående udfordring.

• Analyse af tværkommunalt samarbejde omkring klimatilpasningsprojekter. AU har forsket i koordination horisontalt mellem kommuner og mellem kommuner og andre relevante aktører samt i opstrøms-nedstrømsproblematikker,
• Inddragelse af borgere, grundejere og aktører i lokale projekter.

AU forskere kan bidrage med viden om, hvilke værdier og opfattelser de forskellige aktører har, og man kan inddrage disse i konkrete projekter og være med til at ændre fx mind-set og engagere borgere i den lokale samfundsudvikling. Forskerne har viden om, hvordan man får borgere til selv at tage medansvar for klimatilpasning – også før de selv har oplevet første større skader.

• Integreret inddragelse af natur og biodiversitet i de blå-grønne løsninger.

AU forskere kan være med til at kortlægge potentialet for at projekter til klimatilpasning og regnvandshåndtering bidrager til skabelse af habitater for biodiversitet. Der er konkrete demonstrationsprojekter der viser, at vandhåndtering og biodiversitet kan gå hånd i hånd.

• Samfundsøkonomiske aspekter af klimatilpasning

AU forskere har stor viden om de samfundsøkonomiske aspekter af klimatilpasning, herunder viden om, betydningen i ændringer i arealanvendelse i det åbne land, hvordan de økonomiske analyser kan inddrages i beslutningsprocessen.

• Klimatilpasning og landbrug
  AU forskere har stor ekspertise i mulighederne for klimatilpasning i landbrugserhvervet, herunder hvordan man inddrager erhvervet i løsninger til at håndtere vand i landskabet og problematikker relateret til nitratbelastningen af overfladevand og grundvand.

Kortlægning og forståelse af jordlags betydning for at få regnvand ledt væk.

AU kan bidrage med avancerede måleteknologier, som er udviklet af vores egne forskere. Der kan både kortlægges efter ældre tegldræn, og en egentlig kortlægning af jordens vekslen mellem ler og sand, hvilket igen kan omsættes til en model af vandets bevægelse i jorden. Dette er afgørende for de valg der skal træffes, når der skal vælges løsninger både i landbrugssammenhæng og andre klimatilpasningssammenhænge.

• Klimatilpasning og forurening fra lossepladser
  AU forskere har ekspertise i kortlægning af lossepladsers udbredelse og detektion af udsivningsfaner med forureningsstoffer. Dette er med eget udviklet måleudstyr der kortlægger fra overfladen.
• Viden om nye og historiske klimahændelser påvirkning af mennesker og kulturarv.

AU forskere har viden om de menneskelige aspekter af klima-relaterede risici, både i nutiden og historisk. Forskningen kan bl.a. bruges til at fremme klima-turisme og i lokal vækstskabelse. Et eksempel er delprojekt C24 i Coast to Coast: Dette projekt har til formål at levere evidensbaserede baggrundsdata for de langsigtede relationer mellem menneskets anvendelse af landskabet i regionen fra forhistorisk tid til i dag. Den frembragte viden bliver brugt som baggrund for debat og handling i forhold til fremtidige forandringer langs kysterne, floder og søer.

• Viden om vandteknologiske løsninger

AU har oprettet et tværgående forskningscenter om vandteknologi, heriblandt teknologier der kan indgå som en del af klimaløsninger. Se mere på: http://watec.au.dk/

• Viden om klimakommunikation og læring

AU’s miljøsociologer og AU’s forskere i uddannelse har tilsammen stor viden om kommunikation om klimaændringer, og hvordan man laver uddannelsesmateriale om miljø, klima og bæredygtighed.

Uddannelse (Diplomingeniør):

Ingeniørskolen: Specialeretning ’Urban Water’ under bygningsingeniørstudiet. 4.- 7. semester. Praktik – ved fx rådgiver, forsyning, entreprenør eller kommune. (Pt 39 studerende). 
Semesterprojekt + afgangsprojekt:Konkret lokalitet.Fx byområde og/eller vandløb/ådal med afvanding/oversvømmelse problemer. Analyser, kort og modeller og forslag til tilpasning. Samarbejde m. kommune og aktører. 
Eksempler på afsluttede klimatilpasningsrelaterede afgangsprojekter:

• Klimatilpasning i Højbjerg, (Aarhus Vand, NIRAS)
  • Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Lystrup (Aarhus Vand, Orbicon)
  • Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Ry (Skanderborg Forsyning)
  • Klimatilpasning i Kibæk (Herning Kommune, Herning Vand, NIRAS)
  • Regnvandshåndtering i Kjellerup (Silkeborg Forsyning, EnviDan)
  • Klimatilpasning og Regnvandshåndtering i Thorsø (Favrskov Forsyning, NIRAS)
  • Klimatilpasning af Vorrevangen (Aarhus Vand, EnviDan)

Kontakt: Kristian Vestergaard, lektor, civ.ing. Ph.D Miljøteknik

ARTS – Institut for Kultur og Samfund: Kandidatuddannelse i "Sustainable Heritage Management" (På Moesgaard). Favner både kultur- og naturarv – som også er relevant ift. klimatilpasning og en del af C2C CC projekt nr. 24. 

BASE projektet: Empiriske studier af regional og lokal klimatilpasning. EU projekt 2012-2016. Fra BASE har vi set, at EU's strategi sætter en dagsorden for integration af klimatilpasning på alle policy felter, og at enkelte finansieringsmekanismer som fx Landdistrikstprogrammet åbner op for finansiering af klimatilpasning. Men selve implementeringen af denne dagsorden afhænger af nationale politikker og lokale handlinger. Og I DK er det jo især kommunerne der står med ansvaret og handlemuligheder. http://base-adaptation.eu/

Climate adaptation in local governance: Institutional barriers in Danish municipalities: Forskningen peger på, at især to forhold er vigtige for at udbrede arbejdet med klimatilpasning til flere sektorer: markant ledelsesopmærksomhed og den organisatoriske placering af arbejdet med klimatilpasning.  – skal det have sin egen enhed (typisk har det været i planafdelinger i teknik og miljø) eller skal man have en tværgående enhed. Der er ikke noget entydigt svar på, hvad der fungerer bedst – så her er helt klart et forskningsbehov som kan løftes ifbm. C2C CC projektet.

http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-101-150/abstracts/nr-104-klimatilpasning-i-lokal-regeringsfoerelse-institutionelle-barrierer-i-danske-kommuner/

Vild med Vilje – Lystrup: Demonstrationsprojekt for borgerinddragelse i en udvikling af nye løsninger med plads til vild natur og biodiversitet. Dækker et område på 5ha. Borgerne blev inddraget gennem en række af workshops i samarbejde med forskere, interessenter, designere og planlæggere.

        Normalt er klimatilpasningsprojekter fokuseret på nye veje til vandafledning, fx regnvandssøer, grøfter og vægge. Det skabes normalt ved at flytte rundt på den næringsrige muldjord. Resultatet bliver et næringsrigt grønt område, der ikke giver plads til de naturligt næringsfattige, truede arter. I lystrup blev muldjorden ikke ført tilbage. Det gav anledning til flere type af naturområder:

a)       I parken og i dalstrøget er der en overflade af råjord som skaber et mere næringsfattigt miljø. Her er udplantet tørv fra en tidligere grusgrav og udsået frø, så vilde græslandsplanter kan sprede sig. De forskellige blomster understøtter et rigt insektliv fx sommerfugle og vilde bier.

b)      Søen er en kunstig regnvandssø, hvor vandstanden kan stige ved store regnskyl. Da der ikke er lagt muldjord på søens bund og bred bliver søen næringsfattig. Det gør vandet klart, så stedet bliver velegnet som ynglested for padder og som voksested for vandplanter.

Se fx: http://www.vildmedvilje.dk/lystrup/

C3NET – the Climate | Culture | Catastrophe Network: Interdisciplinært forskningsprojekt med det formål at forske I de menneskelige aspekter af klimaændringer, bla. Med inddragelse af palæoøkologisk forskning i tidligere klimahændelser.

http://c3net.au.dk/